Barentsburg

Barentsburg er den næststørste bosættelse på Svalbard. Den første norske minedrift af stenkul i dagens Barentsburg (Grønfiord), der ligger omkring 40 kilometer sydvest for Longyearbyen, fandt sted allerede i 1912.

I 1920 blev disse områder sammen med minedrift købt af den nederlandske NeSpiCo (Nederlandsche Spitsbergen Compagnie) og derefter solgt til det russiske selskab Trust Arktikugol i 1932. I 1941 blev den forladte, evakuerede plads, den største på den tid på Svalbard, bombet af den britiske flåde, således at den ikke ville falde i nazisternes hænder. Tyskerne færdiggør desværre senere ødelæggelsesarbejdet. I 1948 vendte russerne tilbage og genopbyggede den ødelagte infrastruktur.

I øjeblikket bor omkring 500 mennesker i Barentsburg. Der er russiske konsulat bygninger, boliger, hospital, hotel, skole, børnehave, medborgerhus, museum, kapel, idrætshal, et forskningscenter for det russiske videnskabsakademi og et kulfyret kraftværk.