Kontinentalsokkel
En kontinentalsokkel er en del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade og strækker sig ud fra kontinentet ud i havet, hvor vanddybden er på ca. 100-200 meter. Den gennemsnitlige bredde af en kontinentalsokkel er omkring 65 km. Verdens største kontinentalsokkel strækker 1.500 km fra kysten af Sibirien ud til det Arktiske hav.
En kontinentalsokkels hældning ud mod havet, er i gennemsnit 0,1°.
Kontinentalsokkelen ender som regel med et brat fald, hvor kontinentalskråningen begynder, som er en meget stejlere zone af havbunden, der normalt falder sammen med den del af havbunden kaldet for kontinentalhævningen, dette sker normalt på en dybde på ca. 4.000 til 5.000 meter.
Sollys kan trænge ind i lavvandede farvande på kontinentalsokkelen, og gør, at mange slags organismer kan blomstre, alt fra mikroskopiske rejer til kæmpetang (kelp). Havstrømme og afstrømning fra floder bringer næringsstoffer med sig til organismerne, som lever på kontinentalsokkelen.
Mange af nutidens kontinentalsokler har på et tidligere tidspunkt været over havets overflade i glaciale perioder (istider), hvor mere vand var låst fast i massive iskapper på kontinenterne.