Skærende relationer
Skærende relationer vedrører geologiske lag, der skærer hinanden. Dette betyder, at hvis en gang skærer igennem en sedimentær lagserie, så må gang være yngst. Det er også muligt at studere forkastninger på denne måde, for at sige noget om, hvornår forkastningen var aktiv.
Billedet viser et rigtig godt eksempel på skærende relationer. Den lysegrå intrusion har forekomst i Sverige. Den bliver skåret af en hvid intrusion (pegmatit), der skæres af en sort intrusion (diabas). Da den sorte intrusion er hel (den bliver ikke skåret af andre intrusioner) så må den være yngst. Den hvide intrusion er den næstyngste, fordi den skæres af den sorte intrusion, og skærer ind i den lysegrå intrusion. Den lysegrå intrusion er den ældste, fordi den skæres af både den hvide og den sorte intrusion.