Coriolis effekt
Det blev først beskrevet af den franske ingeniør-matematiker Gustave-Gaspard Coriolis fra 1800-tallet i 1835.
Jorden roterer mod øst med en konstant vinkelhastighed, men forskellige breddegrader har forskellige lineære hastigheder. Et punkt på ækvator skal gå længere på en dag end et punkt midt breddegrader, så det må gå hurtigere.
Jorden roterer mod øst med en konstant vinkelhastighed, men forskellige breddegrader har forskellige lineære hastigheder. Et punkt på ækvator skal gå længere på en dag end et punkt midt breddegrader, så det må gå hurtigere.
Det generelle resultat er, at noget på den nordlige halvkugle, der bevæger sig langs i én retning, vil blive afbøjet til sin egen ret med respekt for en observatør på jorden.
Når luften flytter fra højt til lavt tryk på den nordlige halvkugle, afbøjes det til højre ved Coriolis-styrken. På den sydlige halvkugle afbøjes luften fra højt til lavt tryk til venstre ved Coriolis-kraften. Det samme sker for havstrømmene – gyro’s – drejer med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige halvkugle.
Coriolis-kraften er stærk mod polen, og den er fraværende langs ækvator.
F=2VΩsin A
Hvor V er hastighed, er Ω vinkelhastighed og sinA er breddegrad.
Ved ækvator, sinA=sin0°=0
Det er derfor ved ækvator
F=0
Som følge heraf er coriolis-kraften fraværende ved ækvator og ved polesekvator sinA er sin90°, så er Coriolis-kraften højest.
Foto: Source: https://opentextbc.ca
This project (EDU-ARCTIC) has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 710240. The content of the website is the sole responsibility of the Consortium and it does not represent the opinion of the European Commission, and the Commission is not responsible for any use that might be made of information contained.