Polar stratosfæriske skyer

Disse opaliserende skyer optræder om vinteren i højere breddegrader, i den nederste stratosfæren, på højder mellem ca. 15 og 25 km (normalt er stratosfæren skyfri på grund af ekstrem tørhed.) De findes kun i polarområderne, hvor stratosfæriske temperaturer falder under ca. -700C, koldt nok til at starte deres dannelse.

Kaldet for “perlemor” af skandinaver på grund af deres iriserende, farverige udseende, består disse skyer af blandinger af naturliga forekommende vand og salpetersyre.

Skyer reagerer på overfladen af skyerne og omdanner de mere milde former for chlor produceret af mennesker til aktive frie radikaler (for eksempel ClO, chloroxid). Om foråret, når solstråling vender tilbage, initierer disse radikaler nedbrydningen af ozonmolekyler i en række kædereaktioner. Derudover binder de nitrogenforbindelser, der ville reducere den destruktive virkning af chlor på ozonlaget.

Forskere har for nylig opdaget, at polarstratosfæriske skyer, der længe er kendt for at spille en vigtig rolle i antarktis ozon ødelæggelse, forekommer med stigende frekvens i Arktis. I ‘de senere år har atmosfæren over Arktis været koldere end normalt, og polære stratosfæriske skyer har varet til foråret. Som følge heraf er ozonniveauet faldet.

Foto: Lake Mjosa, Norge, Wikimedia Commons, forfatter: Honzach.