Blåhval

Blåhvalen (Balaenoptera musculus) er det største kendte dyr i planetens historie. Den kan nå en forbløffende størrelse på over 33 m længde, en vægt på 190 tons. Men den gennemsnitlige størrelse er omkring 70 tons, hvilket er endnu mere end 30 gange tungere end den største elefant. En mand af gennemsnitlig størrelse ville kunne gennemgå blåhvalens største blodkar og dens hjerte, som er på størrelsen af en lille bil. Blåhvaler kan leve i mindst 100 år. Blåhvalens tunge er den stærkeste kendte muskel i dyreriget.

Blåhvalen kan findes over hele verden, men arten er meget sjælden som følge af meget hvalfangst i fortiden. Efter hvalfangerne skiftede til dampbåde og eksplosive harpuner i det 19. århundrede, faldt antallet af blåhvaler i havet hurtigt, fordi dyrets størrelse gjorde det til et ønskeligt mål. Arten blev globalt beskyttet ved lov i 1965.

Nuværende beregninger tyder på at omkring 1000 blåhvaler findes i de islandske farvande og kun 1500 i hele Nordatlanten. Hele den globale hvale-populationen, før hvalfangsten begyndte, anslås til at være ca. 300.000 blåhvaler, så bestanden har en lang vej at gå for at komme sig helt.

Som med mange andre hvaler, er blåhvalen strømlinet og kan nå en hastighed på 30 km/t. De fodrer frodigt i koldt vand i de nordlige og sydlige ender af havet i sommermånederne og flytter derefter til varmere farvande om vinteren, hvor de er hurtigere. De parrer over sommeren, og svangerskabsperioden er på 10-11 måneder. Ungerne er født om foråret, når dyrene vender tilbage til deres fødeplads. I de første otte måneder af livet, tager en ung hval i gennemsnit 90 kg på om dagen. De vil nå løbetid efter ca. 10 år.

Blåhvaler spiser hovedsagelig planktoniske krebsdyr, især krill. Men de har også været kendt for at spise små fisk og blæksprutter. De dykker sædvanligvis ned til 50-100 m og kan holde vejret i op til 15 minutter ad gangen.

Andet end mennesket er det eneste dyr, der er kendt for at dræbe blåhvaler, spækhuggeren (Killer whale). Disse angreb af de langt mindre spækhuggere er sjældne, og sandsynligvis omfatter er de, i fleste tilfælde, angreb på unge blåhvaler, selvom det antages, at en stor flok af spækhuggere kunne dræbe en voksen blåhval.