Geolog og geomorfolog

Polarområder er områder, hvor processerne der ændrer på jordens overfalde er meget levende. Der forekommer store temperaturændringer, aktive gletsjer og gletsjerfloder danner nye landskaber, havis ødelægger kysterne i et område og bygger dem samtidig op i et andet. Disse aktiviteter gør at polarområder et perfekt feltlaboratorier for forskere, der arbejder med jordens skorpe og processerne der forandrer den – dvs. for geologer og geomorfologer.

Selvom specialister indenfor disse discipliner kommer fra forskellige geovidenskaber (geologi er en selvstændig gren af videnskaben, og geomorfologi er en del af geografi), så overlapper begge forskningsområder og – metoder. Geologer studerer ældre bjergarter, gletsjere og vand – de glaciale omgivelser gør at det er nemt at lave observationer på grund af manglen på vegetation eller den meget begrænsede mængde. Processerne der opstår på grund af glacial erosion danner forskellige sedimentære aflejringer for eksempel på Spitsbergen. Baseret på princippet om at de samme processer, der forekommer i dag, skete før i tiden, menes det at landskabet i Polen har en glacial oprindelse. Dette princip giver også begrundelse for teorien om flere kontinentale glaciationer i Polen. Polare områder er mange steder ikke fuldt ud udforsket – for geologer og geomorfologer, der arbejder på disse kanter, er der stadig muligheder for opdagelser. Hvilket er en god mulighed for at se aktive glaciale processer og for at arbejde omgivet af uberørt natur.

Gardno søen, terrænsænkning fyldt op med vand og afgrænset af moræne.

Geologisk tværsnit af Hyrnefjellet (Birkenmajer 1972)

Sletten mellem den frontale moræne og gletsjerfronten, Gletsjer Werenskjold, Spitsbergen