Grumantbyen
Grumantbyen ligger i den sydlige del af Isfjord, halvvejs mellem Longyearbyen og Barentsburg. Den største minedrift af Svalbard, der ejes af den russiske Trust Arktikugol, eksisterede her. Den lokale mine blev åbnet i 1919, men på grund af den økonomiske krise blev den lukket i 1926-1931. Den største udvikling i bosættelsen fandt sted efter Anden Verdenskrig, og i 1950’erne arbejdede over 1.100 mennesker her. Kullet som blev udvundet blev transporteret til havnen i Coles Bay (Coles Bay) ved hjælp af et jernbanespro som blev bygget til dette formål.
Af økonomiske årsager blev minen lukket i begyndelsen af 1960’erne. Til denne dag, er hele infrastrukturen på plads, men overladt til sig selv, er gradvist ødelagt. Russerne har for nylig forsøgt at renovere bygninger og delvis genoptage kulminedrift, men deres anmodning om at bygge en vej mellem Barentsburg og Grumantbyen blev afvist af nordmændene som en investering for miljøskadelig.



This project (EDU-ARCTIC) has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 710240. The content of the website is the sole responsibility of the Consortium and it does not represent the opinion of the European Commission, and the Commission is not responsible for any use that might be made of information contained.