Lille alkefugl – beskrivelse, reproduktion og individuel udvikling

Beskrivelse:

• Længde: ca. 20 cm
• Kropsvægt: 160-200 g
• Vingefang: ca. 40 cm

Farve:

Den lille alkefugl har ingen karakteristisk køn differentiering (dimorphism). Fjerdragten på både hun- og hankøn er sort og hvid. I yngletiden (tidligt forår) er begge køn sorte, bortset fra nogle pletter af hvid på deres mave og under halen, en hvid bjælke på deres vinger og over deres øjne, samt nogle få lyse fjer på ryggen.

Uden for yngletiden, er deres bryst, nakke og hals også hvide. De unges fjerdragt har samme mønster som de voksne fugle, bortset fra at i stedet for sort fjerdragt er deres fjerdragt bronzefarvet. De har relativt korte vinger, der er tilpasset til at hjælpe dem til at dykke. De flyver med hurtige bevægelser, undertiden svæveflyvning.

Der er ingen statistisk data tilgængelig om fuglens levetid. De ældste kendte individuelle arter blev omkring 16 år ev omkring 16  16 år.  hjælpegængelig om fuglens levetid. De ældste kendte individuelle arter blev omkring 16  16 år.  hjælpeår gamle.

Individuel udvikling / reproduktion

Søkonger danner permanente monogame par. År efter år vender de tilbage til den samme koloni, og ofte til samme rede. De ankommer til yngleområder i det sydlige Spitsbergen (Hornsund-regionen) i Svalbard, Norge i midten af april, når bjergsiderne stadig er dækket med sne, og så venter de på passende betingelser til at starte en koloni.

Hunnen lægger et meget stort æg, som kan nå op til 30% af fuglens kropsvægt. Inkubationstiden for et æg er omkring 29 dage, hvorefter ungen bliver passet, indtil den lærer at flyve, hvilket tager ca. en måned (Fig. 1).

Et ynglende par opdeler sine forældrepligter ens. Begge passer på rugningen og fodringen. Et par dage før ungen rejser fra reden, forlader hunnen reden og vender ikke tilbage før begyndelsen af næste ynglesæson. Denne opførsel er endnu ikke fuldt forstået, men det menes, at dette er kompensation for indsatsen af hunnens krop efter fremstilling af ægget. Alle fuglene forlader ynglekolonierne i midten af august.

Søkongen spiller en meget væsentlig rolle i udbredelsen af organisk stof i de kystnære tundra økosystemer. Det blev bestemt, inden for forskningsstationen Hornsund, at en koloni på omkring 50.000 ynglende par tilvejebringer området omkring kolonien med omkring 100 tons ekskrementer hver sæson.