Other languages:

Moskusokse

Moskusokse (Ovibos moschatus), er et dyr er et stort klovbærende arktisk dyr. Moskusoksen er planteæder og grasser på græs, siv, halvgræs, og andre lavt voksende planter, den graver igennem sneen om vinteren for at finde føde. En af deres favorit mad er polar pil.

Deres navn stammer fra den intense moskus lugt, der udsendes fra tyrene i parringssæsonen om sommeren. Moskus lugten bruges til at tiltrække hunnerne i parringssæsonen. Hvad angår parringsvaner, så begynder tyren på et forlænget frie allerede i slut juli, mens han vurderer hunnernes reproduktive tilstand. I august, fører frieri med øget kontakt til succesful parring. Hunnerne føder en enkelt kalv det efterfølgende år omkring april – juni.

Førhen var de udbredte i det arktiske, men i dag er de udslettet fra mange områder på grund af over-jagt. De findes stadig på de træfrie tundraer i Alaska mod øst og op igennem det nordlige Canada og på Grønland. Der er også flere området, hvor moskusokse populationen er blevet introduceret på ny, som i dag har en veletableret bestand så som på Vest Grønland og Qaannaaq. Arten blev også introduceret igen i Alaska (USA) og på fire lokaliteter på Vest Grønland (Danmark). Derudover blev moskusoksen også introduceret i Norge og på Svalbard (Norge), men de uddøde igen på Svalbard. Man mener at de har krydset Berents Strædet til Canada for 90.000 år siden.

Moskusoksen og yakoksen fra det Central Asien har begge den længste pels af alle dyr. De har en isolerende underpels samt at nogle af hårene på ydre pelsen er op imod 100 cm lange. Deres pels er tykke med mørke brunt hår, der næsten hænger helt nede på jorden. De har ikke forandret sig meget siden istiden. De kan overleve ekstreme temperaturer delvist på grund af deres underpels af uld også kaldet Qiviut, som menes at have en isolerende faktor på 10 gange uld. De ydre hår kaldes dækhår, som dækker for en anden kortere underpels, som giver ekstra isolation om vinteren. Denne underpels falder ud når temperaturene begynder at stige hen i mod slutningen af vinteren.

Moskusokser har massive knogle plader henover panden, og de løfter og sænker ofte deres massive hoved for at komme igennem sneskorpen, hvis den bliver for svær at pote sig igennem.

Moskusokser lever i små familier og udvidede grupper om sommeren på omkring 5 individer, om vinteren kan de finde på at tilslutte sig andre individer og dermed danne grupper på op til 60 individer. Større grupper fungerer som beskyttelse mod rovdyr og dårligt vejr, ved at stå tæt sammen.

Moskusokser der græsser