Nordlig døgling
Nordlig døgling (Hyperoodon ampullatus) er tandhvaler, selvom de ikke har mange tænder. Hannen har kun én tand, mens hunnen ikke har nogen. De er blandt de største tandhvaler, og hannen kan nå op til 10 m længde. Hunnerne er aldrig mere end 9 m.
De er på størrelse med vågehvaler, som er blandt de mindste bardehvaler. Disse to arter har lignende udseende, hvis kun ryggen ses, men nordlig døgling er let at genkende pga. dens flaskeformede ansigt.
Døglinge findes overalt i det nordlige Atlanterhavet, og der findes en nært beslægtet art på den sydlige halvkugle, den sydlige døgling (Hyperoodon planifrons).
Den er primært oceanisk og ses sjældent tæt på land undtagen som strandede døde dyr. De er en af de dykhvaler som kan dykke dypest ned, og er kendt for at dykke til ned til mere end 1 km dybde. De store fodringsteder er uden for kontinentalsokkelen, hvor dybden er mere end 1 km. Hovedmaden er blæksprutte, men også andre dyr, som fisk, søpølser og søstjerner, er også fundet i deres mave.
Nordlige døglinge bliver modne i alderen 8-12 år. Hunnen kan bære en unge hvert andet år efter en 12 måneders svangerskabsperiode. Den 2-2,5 m lange unge er født i april-juli. De er sikkert fravænnet i det første år, men kan forblive hos moderen i meget længere tid. Den maksimale kendte alder for hanner er 37 år og 27 år for hunner.