Opdagelse af Grønland

De første mennesker til at sætte foden i Grønland ankom omkring 4-5000 år siden fra det nordamerikanske kontinent via Canada, når havet frøs i det smalle stræde ved Thule i det nordlige Grønland.

Ikke mindre end seks forskellige Inuit-kulturer har immigreret i flere bølger. Grønlands befolkning i dag er stammer fra den sidste indvandring, Thule-kulturen, der ankom her i omkring det 9. århundrede e.Kr.

Grønland var ukendt for europæere indtil 10. århundrede. Erik den Røde er bredt betragtet som den første, der opdagede Grønland, men i virkeligheden havde Gunnbjørn, Ulk Krakes søn, set det hundrede år før, da han blev blæst af en storm, men landet aldrig.

De islandske sagaer hævder, at Viking, Erik Thorvaldsson, ved, at Erik den Røde (Gamle Norske Eirik Rauð) voksede op i Norge. Ifølge sagaerne, blev hans far, Þorvaldr Ásvaldsson, forvist fra Norge i 960 e.Kr. som et resultat af ’en række drab’, og hele Eriks familie bosatte sig således i Island. Erik giftede sig med Thjodhild. Men på Island var Erik involveret i yderligere tvister og drab, hvilket resulterede i, at han blev proklameret for en forbrydelse og dømt til tre års udvisning. Han forlod Island omkring året 982 A.D. og nåede til øen. Erik hed det Grønland eller Grønland på engelsk på grund af de grønne enger han fandt. Han troede også, at navnet var mere indbydende, og at folk ville ønske at gå der.

I 985 var Erik Røds eksil sætning udløbet, og han vendte tilbage til Island. I det næste år havde han overbevist flere hundrede mennesker om, at Grønland havde et stort løfte. I 985 satte han ud med 25 skibe og mere end 400 mennesker. Flere skibe måtte vende tilbage eller gå tabt, men 14 ankom, og snart etablerede pilgrimerne to kolonier, østlige bosættelser (eller Eystribyggð) og vestlige bosættelser (eller Vestribygð) med en række små bosættelser mellem dem.

Landbrug var svært, men bosættere kunne have dyr og nok korn til at fodre dem. Ved årtusindskiftet var der omkring 3.000 vikinger, der boede på 300-400 gårde. Deres samfund overlevede på Grønland i endnu 500 år. Grønland var i stand til at eksportere pelse, uld, får, hvalblubber og hvalross elfenben. På grund af fremskridtet af den lille istid faldt kolonien imidlertid i løbet af det 14. århundrede. Livet var blevet for svært, og forsendelse var vanskelig pga. den stigende is. I 1408 var alle bosætterne væk.