PCR
DNA er meget, meget småt materiale, og det ville være ekstremt svært at studer, hvis der kun var én enkel udgave at kigge på.
Heldigvis opdagede biokemikeren Kary Mullis i 1983 en proces som gjorde det muligt at multiplicere bestemte dele af DNA helixen. Når denne laboratorie procedure laves, bliver den dobbelt strengede DNA opvarmet og nedkølet i flere omgange på en meget bestemt måde. Denne proces for de to strenge til at skille sig ad, således at hver DNA-tråd nu er adskilt fra hinanden, og trådene er alene uden deres ”makker”. Dette gør det muligt at lava en kopi af en bestemt del af DNA’et. Når der er lavet store mængder kopier, er det muligt at identificere og måle mønstre i DNA’et med specialudstyr.
I dag bruges PCR til mange forskellige formål, så som at finde arvelige sygdomme, forældreskabstests, sporing af patagonese, og til at studere evolutionen.