Wilson cyklus

Wilson cyklus forklarer processerne, som styrer åbningen (begyndelsen) og lukningen (enden) af et oceanisk bassin. Pladetektonik driver disse processer. Wilson-cyklussen kan deles op i faser, en åbningsfase og en lukningsfase, forklaret nedenfor i fase A til F (se figur). Wilson-cyklus er opkaldt efter den canadiske geofysiker J. Tuzo Wilson (1908-1993).

De 6 faser er: 1. Embryonic oceansk bassin, 2. Juvenile bassin, 3. Mature (modent) bassin, 4. Declining (aftagende) bassin, 5. Terminal bassin og 6. Suturing (Kontinental kollision).

Figure modified from: ©2011 Pearson Education, Inc

Embryonic Bassin (Stabil craton med en hot spot nedenunder):
Det begynder med et stabilt kontinent (craton), med en hot spot nedenunder. Hot spotten varmer kontinentalpladen op, hvilket får området over hot spotten til at hæve sig og en sprækkezone dannes. Kontinentalskorpen bliver tyndere og tyndere og til sidst vil pladen brydes op i to og et lille hav vil med tiden formes i midten av sprækkezonen. Den øst-Afrikanske kløft dal er et godt eksempel på fase A.

Juvenile (Ungdoms) Bassin (Tidlig sprækkedannelse af et kontinent)
Nu begynder spredningen af en kontinental plade og et lille hav dannes mellem de nyopdelte kontinenter. Da kontinenterne fortsætter med at glide fra hinanden, vil kanterne på kontinenterne afkøles og derfor blive tungere og synke under det nyligt dannede hav. Denne type pladegrænse hedder en divergerende pladegrænse. Det røde hav er et eksempel på fase B.

Mature (Modent) Bassin
Trin C, er, når et stort hav er dannet mellem to kontinentale områder, en veludviklet oceanryg er nu dannet langs den divergerende pladegrænse og spredningen fortsætter. Atlanterhavet er et eksempel på fase C.

Declining (Aftagende) bassin
På dette stadium er en subduktionszone dannet, og ocean bassinet begynder at lukke sig igen. En af de enkleste måder en subduktionszone dannes, er ved kanten af et kontinent, hvor en oceanisk plade bliver trykket indunder en kontinentalplade. Dette kaldes en konvergerende pladegrænse og til sidst vil bassinet forsvinde og alt som er tilbage er resterne af et oceanisk bassin. Stillehavet er et eksempel på fase D, nemlig et aftagende bassin (der er i færd med at lukke).

Terminal bassin
På nuværende tidspunkt kolliderer kontinenterne næsten. Dannelse af magma sker dybt i subduktionszonen, og der opstår bjerge. I subduktionszonen sker der både metamorfisme (ændring i klippekompositionen), foldning og forkastninger. Grænsen er konvergerende, og bassinet er nu blevet smalt og ujævnt. Middelhavet er et godt eksempel på fase E.

Suturing (Kontinental kollision)
Dette er sidste fase, hvor fjeldkæden bygges op. Et eksempel på fase F er Himalaya.