Bruce Gordon og hans kæledyr isbjørn

Bruce Gordon var en sømand, der forlod Aberdeen, Skotland i 1757 om bord på Anne Forbes (hvaler). Skibet, der blev ledet af en beruset kaptajn, blev smadret mellem to isbjerge et eller andet sted mellem Grønland og Nordkap.

Gordon var den eneste, der overlevede, med intet andet end en lomme bibel. Heldigvis, dagen efter katastrofen, dukkede skibet op igen et stykke væk og blev indlejret, på hovedet, i isen. Gordon formåede at hente noget mad, spiritus og redskaber fra vraget. Han blev angrebet af en stor kvindelig isbjørn, men formåede at forsvare sig med en kniv. Men moren blev fulgt af sin unge. Gordon fik medlidenhed med hende og besluttede at beholde hende. Han fodrede nancy (navnet han gav hende) med hvalblubber, lærte hende at fiske efter ham og forsvare ham fra andre bjørne.

Han overlevede seks år, og levede i et vrag, som lå med opsiden nedad, med Nancy som sin eneste følgesvend. Til sidst drev Gordons isflåde til Grønlands nordkyst, her boede de med landsbyboerne, fra en indfødt stamme, i flere måneder. Men med tiden blev Nancy utilfreds med stamme-livet og forlod ham tilsidst for at leve i det vilde. Gordon besluttede sig for at tage en chance; hann tog en kano og tog på jagt efter et skib. Han padlede indtil han næsten faldt sammen. Han fik endelig fat i skibet – Briel i Amsterdam – og blev taget ombord.

Han var væk i 7 år og 1 måned. Efter hans tilbagevenden steg han til en høj rang i hans samfund, en figur, der blev respekteret af alle.