Fjeldrype

Navn: Fjeldrype                                                                                           Latinsk navn: Lagopus muta

Familie: Tetranoidae, grouse eller phasianidae

Udbredelse: cirkumpolar udbredelse i nordlige og arktiske regioner, Alperne og Pyrenæerne

Migrerer: nej

Levested: tundra og bjergområder

Størrelse: 24-36 cm

Vægt: 400 g

Vingespænd: 43-60 cm

Antal af æg: 8-14

Levelængde: 6-8 år

Føde: Primært birk, pileknopper og rakler når de er tilgængelige, også frø, blade, blomstre og bær. De unge der er i udvikling spiser insekter.

Fjeldryper er veltilpassede til barske omgivelser så som tundraer og golde og stenede bjergsider. Den bruger størstedelen af livet på jorden ved eller over trægrænsen. Fuglen ændrer farve alt efter sæsonen for at passe ind i omgivelserne. Om vinteren er den helt hvid og om foråret og sommeren er den brun. Den har fjer på ben og fødder, som hjælper den med at holde varmen og til at gå på sneen.

I yngletiden forsvarer hannen sit territorie, men så snart æggene er udklækkede lader han det være op til hunnen at tage sig af ungen. Ungerne vokser hurtigt og om efteråret er de allerede næsten fuldt voksne og kan klare sig selv.

Fjeldrypen har en cirkumpolar udbredelse i nordlige og arktiske regioner, derudover findes den også i Alperne og Pyrenæerne. Det er den nordligst levende plantespisende fugl i verden.

Fjeldrypens levested er typisk i områder med tundra eller alpine toppe. Fuglene observeres sjældent i områder med høje buske eller under trægrænsen. Om vinteren bor de i mindre snedækkede og forblæste områder for at spise føde op af jorden (for det meste knopper og kviste af forskellig arter, har iblandt polar pil).

Fjeldrypens største menneskeskabte trussel er på et lokalt plan, det er på grund af forringelse af levesteder (f.eks. som en afledning af turist faciliteter) og over-jagt. Den globale population er omkring 8 millioner individer.

En under-art af Fjeldrypen er Svalbard Fjeldrypen.