Kiselalger

Kiselalger er encellede planktonalger med ekstern skelet fremstillet af siliciumdioxid. Set under et mikroskop viser kiselalger et stort udvalg af figurer med mange interessante og smukke mønstre. De kan fremstå som filamenter, kæder eller kolonier, enten i vandkolonnen (phytoplankton) eller knyttet til et enkelt substratum (benthos), og de er blandt de talrige alger, især det sydlige Ocean omkring Antarktis og også i havet is. Kiselalger er således en vigtig fødevareressource til marine og ferskvandsmikroorganismer og dyrelarver.

Kiselalger er opdelt i to ordrer:

• Centrales (nu kaldet Biddulphiales), der har ventil striae anbragt stort set i forhold til et punkt, en ring eller en central areola og har tendens til at blive vist radialt symmetrisk,
• og Pennales (nu kaldet Bacillariales), som har ventilstrimmel arrangeret i forhold til en linje og har tendens til at forekomme bilateralt symmetrisk.

De opstod for millioner af år siden sammen med dinosaurerne. De er involveret i det biogeokemiske kredsløb af silica og er stort set iboende i alle omgivelser, der spænder fra vand til is til jord. Silica-skaller efterladt, når kiselalgers dør, danner diatoméjord.

Kiselalger er “mestre i fotosyntese” producere 25-40% af oxygene vi indånder.

Foto: Kiselalger Cymbella cistulaMark B. Edlund, Ph.D.