Bramgås

Bramgås (Branta leucopsis) er en mellemstor fugl (55-70 cm lang, 1-2,25 kg vægt), de lever i tre adskilte populationer, der yngler henholdsvis på nordøst Grønland, på Svalbard og i det nordvestlige Rusland samt de baltiske regioner, de overvintrer i nordvest Europa. De fleste yngler i kolonier på små øer. Begge køn ser ens ud: sort nakke, hoveddæksel og næb, hvidt ansigt og mave, sort og hvid fjerdragt på ryggen.

Deres kost består af blade, stilke, rødder, mos og plantefrø.

Bramgåsen lever i tætbyggede kolonier og migrerer i flokke på flere hundrede. De lægger 4-5 æg i ynglesæsonen. Hunnen tager sig af æggene i 25 dage.

For at undgå rovdyr (så som den arktiske rev), så bygger bramgæssene deres redder på stejle fjeldsider.

Men kun få dage efter at gæslingerne er udklækkede, står de overfor en barsk introduktion til omverdenen.  For at finde føde og at være sammen med deres forældre, må gæslingerne styrtdykke hundrede af meter ned fra deres rede. Selv om de ikke kan flyve. De overlever som oftest, fordi de er så puffede.

I middelalderen var der en myte om at bramgåsen blev dannet af muslinger, fordi man aldrig havde set dem yngle – barnacle (en type musling), ses nogle gange blive skyllet op på stranden, hvor de sidder fast på drivtømmer. Skallen ligner et gåsehoved og de sidder fast på underlaget via en lang stilk der på nogle måder ligner en fuglehals. Derfor blev fuglene betragtet som ”fisk” og kunne spises fredage.

Muslinger (barnacle) som man troede fødte gæs i middelalderen