Arktisk trægrænse

Den arktiske trægrænse er grænsen for, hvor træ vokser; den bugtede grænse går mellem tundra og boreal skov. Forbi denne grænse er klimaet for barskt til at træer kan gro. Den omringer hele jordens nordlige landmasser og strækker sig over mere end 13.000 kilometrer. Det er planetens overflade største økologiske overgangszone – en uklar grænse, der afskærer nord fra syd, den kan både fremstå skarp og uklar, afhængigt at de lokale forhold. Mange mener at den markerer den sydlige grænse for den Arktiske zone. Forhenværende og nylige ændringer af den arktiske trægrænse, samt ændringer i strukturen af den nærtliggende skov er indikatorer for klimaforandringer.

Den arktiske trægrænse har været ret stabil i den nordlige hemisfære fra 3500 år før nu og frem til i dag. Studier af den nordlige cirkumpolare trægrænse har relateret udbredelsen af træer til en række miljømæssige faktorer, så som permafrost, fugt, varme, stråling, og frontale cirkulationsmønstre (Barry, 1967; Bryson, 1966; Hare and Ritchie, 1972; Hustich, 1966; Larsen, 1989).

Nye modelleringseksperimenter indikerer at den cirkumpolare trægrænse kan rykkes nord på flere titusunder til hundredetusinder kilometre, hvis den forventede globale opvarmning fortsætter i samme grad med øgning i mængden af drivhusgasser.