Polarhvirvel

Om vinteren i det arktiske område (polarnat), er stratosfæren ikke i stand til at blande luftmasserne vertikalt, derudover kan området blive fanget i en polarhvirvel, dette forhindrer luftemasserne i stratosfæren i at blande sig med luftmasserne ved siden af. Hvilket resulterer i at en hvirvel bliver dannet, dette kaldes den arktiske polarhvirvel.

Styrken i hvirvlen måles i potentiel hvirvelstyrke. Desto højere den potentielle hvirvelstyrke, desto stærkere er polarhvirvlen og hastigheden i centrum af hvirvlen.

Polar hvirvler opstår også ved den Antarktiske pol. Forskellen på polarhvirvlen i Arktisk og Antarktisk er, at ved Antarktisk, ligger den ”fast” over det Antarktiske kontinent ved Sydpolen. Mens den Arktiske polar hvirvel tiltrækkes af landområderne, der omringer det Arktiske Ocean, og er derfor mere tilbøjelig til at blive deformeret. Den Antarktiske polarhvirvel har tiltagende intensitet og kan dermed blive rigtig kraftig, derimod er tendensen for den Arktiske polarhvirvel at deformeres, som gør at hvirvlen har lettere ved at opløses.

Figuren viser en polarhvirvel observeret over Arktisk i 23 km højde d. 6. januar 2011. Luftmasserne ved kanten cirkulerer 200 km/t og kan krydse jorden på 3 – 4 dage.