Polarræv

Polarræv, (Vulpes lagopus) lever i den arktiske tundra i Eurasien og Nord Amerika, Island, Grønland og Svalbard, samt på øer nordfor Sibirien og Canada.

Om sommeren har den tyndere mørkebrun eller gullig pels, og om vinteren er pelsen tyk og hvid. Pelsfarven fungerer som kamuflage mod rovdyr (isbjørne, jærv, ørne), mens sult om vinteren er den mest sandsynlige dødsårsag.

Polarræv lever i store huler med mere end en indgang, som den bruger i flere år. Til tider bor unge ræve (mest hunræve) uden unger i samme hule og hjælper til med at passe ræveunger. Om vinteren kan hulen være inde i en snedrive. Parringssæsonen er fra februar til april. Ræven får unger i hulen i maj eller juni.

Om sommeren og efteråret samler polarræv madforsyninger under sten i hulen eller i huler som graves ind i permafrosten. Den ekstra mad bliver brugt om vinteren når madforsyningen er knap.

Polarræv bliver gennemsnitlig 3-4 år (på Svalbard vides om en ræv, som blev 16 år gammel).

Interessante fakta

Genetiske studier viser, at der er væsentlig forbindelse mellem forskellige populationer af polarræv. Hypotesen er, at de rejser med havis over lange afstande tværs over Arktis.

En af truslerne mod polarræv er invasion af den store og mere aggressive røde ræv på grund af klimaændringer. Den røde ræv kan være en betydelig rival for polarræven i dens traditionelle arktiske levesteder.

 

Polarpedia terms are created by EDU-ARCTIC Consortium, which holds responsibility for quality of translations in following languages: Polish, French, Danish, Norwegian, German, Russian, Italian, unless indicated otherwise. If you see an error - please contact us: edukacja@igf.edu.pl.
European Union flag This project (EDU-ARCTIC) has received funding from the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 710240. The content of the website is the sole responsibility of the Consortium and it does not represent the opinion of the European Commission, and the Commission is not responsible for any use that might be made of information contained.
Designed & hosted by American Systems Sp. z o.o.