Polarulv

Polar ulv (Canis lupus arctos) også kaldet arktisk ulv,er en underart af den fælles grå ulv, og det lever i det nordlige Canada og Alaska, dele af Grønland, Island og det nordlige Europa. Den fremstår mere kompakt i kroppen end ulve, der lever i norske skove, men de har stort set samme vægt. Den arktiske ulv har lys pels året rundt. Om vinteren kan den være næsten helt hvid, hvilket gør det muligt for den at gå i et med sine snedækkede omgivelser. Om sommeren kan de være mere gul-gråhvide, alt efter hvor de bor. Arktiske ulve har to tykke lag af pels, underjakke og overhår. Især det ydre lag bliver tykkere før vintermånederne og er en effektiv barriere for vinden. Det inderste lag isolerer og danner en næsten vandtæt barriere mod huden.

Ulvene er flokdyr, og etablerede ulve strejfer kun enkeltvis i undtagelsestilfælder. Unge ulve kan vælge at blive den flokk, den er født i, eller emigrere alene for at søge en partner. Flokken har som regel kun en lederhan og én lederhun, samt årets hvalpe og nogle andre medlemmer, der har valgt at være blive der hellere end at gå ud af flokken. Størrelsen af gruppen er normalt 5 til 8 dyr. Lederne er som regel de ældste i besætningen og de eneste der opdrætter. De føder ungwe lidt senere end ulve som lever længere sydpå, og de får færre unger (typisk kun 2-3 mod andre ulvers 5-8), sandsynligvis fordi fødevareforsyningerne er knappe.

Alle ulve er top rovdyr, der dræber deres egne bytter, men de er også ådselædere. Den æder for eksempel rensdyr, moskusokse, hare, lemming, sæler og nogle gange endda ræve.

Ulverne skal vandre langt for at finde nok mad. Arktiske ulve kan rejse op til 200 km på en enkelt dag – og køre med hastigheder på op til 65 km/t.