Boreal skov (tajga)

Den boreale skov (tajga) dækker cirka 17 % av jordens overflade i det cirkumpolare bælte på den nordlige hemisfære. Nordfor denne grænse, ændres tajgaen til cirkumpolar tundra. Den boreale skov repræsenterer 29 % af jordens skovdække.

Det er et biom af vegetation, der primært består af stedsegrønne kogle- og nåle-bærende træer, der karakteriseres ved lange vintre og moderat til høj mængde årlig nedbør. Tajga skovens jord har et lavt indhold af næringsstoffer. Frost kan forekomme, hvilket gør det svært for mange planter at danne rødder.

Nåletræer så som ædelgran, gran, fyr og birk, er almindelige, da de er meget veltilpassede til klimaforholdene. Deres spinkle og koniske bygning gør at sne ikke så let kan akkumuleres oven på grenene, hvilket gør det muligt for træerne at modstå snevægten uden at knække hen over vinteren. Nålenes smalle form og overfalde, samt deres voksede overflade gør at træerne kan modstå stærke og kolde vinde. Da nålene sidder på træerne hen over vinteren, kan træerne lave fotosyntese når der en gang imellem forekommer en solrig varm vinter dag. Det gør også at træerne kan starte på fotosyntesen med det samme når foråret starter, eller så snart temperaturerne tillader det.

Dyr der lever i tajga inkluderer ræve, losser, bjørne, minke, egern, og de større dyr inkluderer gråulve og deres bytter: canadiske caribou, rensdyr og elge.

Der lagres enorme mængder af karbon i de boreale skove, muligvis mere end der opbevares i tempererede og tropiske skove tilsammen. Meget af karbonet opbevares i tørvebundsarealer.

Boreale skove er opkaldet efter Boreas, den græske gud af de nordlige vinde.