Overfladeglacialt løsmateriale
Dette er sedimenter, løsmateriale (sten, jord o.s.v), som transporteres på overfladen af en gletcher. Løsmaterialet kommer fra bjergskred, så vel som fra mindre sne- og stenskred fra stejle dalsider.
Tykkelsen af løsmaterialerne kan være fra få millimeter til flere meter. Løsmaterialets udbredelse på gletscheroverfladen påvirker selve gletscherens tykkelse. Et sammenhængende lag af løsmateriale på mere end 5 cm på gletscherens overflade formindsker isens afsmeltning, mens et tyndere lag øger afsmeltningen.
Gletchere, som er overdækkede med løsmateriale, er udbredte. De er almindelige i bjergområder som f.eks. Himalaya, Pamir, Kaukasus bjergene, Alaska, Alperne og de Sydlige Alper i New Zealand.