Iskælvning
Iskælvning fra en gletsjer er processen hvorved isblokke ved gletsjerfronten falder i havet på grund af tyngdekraften (hvis gletsjeren er over vandet) eller opdrift (hvis gletsjerfronten flyder).
Isblokkene, som kælver fra gletsjerfronten kan have meget forskellige størrelser, – alt fra små isstykker til gigantiske isbjerge med en overflade på op til flere hundrede kvadratkilometer. Store stykker fast is, som løsnes fra en flydende gletsjerfront bliver isbjerge.
Vandet ved gletsjerfronten får gletsjerisen til at bryde op. Denne opbrydning kan forårsage store bølger. Disse store bølger udgør en fare for skibe i nærheden.
Iskælvning er en meget vigtig del af, hvordan normale gletsjere trækker sig tilbage når de flyder ud i havet. Punktet hvor gletsjeren ikke længere glider på fast overflade men begynder at flyde i vandet, kaldes isbarrieren.