Aktivt lag
Det aktive lag i permafrost er den øverste del af jorden, som tør op om sommeren og fryser igen om efteråret.
I områder med kolde somre kan aktivlaget være meget tyndt (f.eks. er aktivlaget på Ellesmere Island i Canada kun 10 cm). I områder med varme somre kan aktivlaget være tykkere (omkring 2,5 meter i Yakutsk i Rusland). I områder med diskontinuerlig permafrost kan aktivlaget også være meget tykt (5 meter i Yellowknife, Canada).
Jordbundens udgangsmateriale spiller også en rolle. På grund af højere ledningsevne i sandjord og grusjord kan aktivlaget være op til fem gange dybere end i ler-rige jordbundstyper.
Skønt mange typer af planter findes i permafrost områder, så gror de hovedsagelig i aktivlaget, eftersom rødderne ikke kan gennembore den frosne grund.
På grund af klimaopvarmning bliver aktivlaget i permafrost gennemsnitligt dybere og varmere. Og eftersom den organisk-rige jordbundsoverflade tør op, vil den sandsynligvis henfalde. Efterhånden som det organiske materiale omsættes, dannes metan (CH4), som bidrager kulstof til atmosfæren.